Vi havde mere overskud og overblik end tidligere, da vi skulle af sted på denne sommerferie. Ferien var forberedt i god tid og vi havde efterhånden fået så mange erfaringer, at der ikke var så mange usikre ting at forholde sig til. Vi havde bl.a. lagt en strategi omkring telekort og mobiltelefoni, transport med Stansted Ekspress og Oyster Cards, samt tøjplan, tyverisikring, ampler og forsikring. Anne pakkede kufferter dagen før og jeg tog mig af elektronikken.

Vi kørte hjemmefra kl. 08:15 og ankom i lidt for god tid. Flyveturen gik uproblematisk, bortset fra en gravid kvinde, der brugte hele flyets beholdning af brækposer. (Det var Ryan Air, så beholdningen på flyet var sikkert ca. 3)

Ankommet til Stansted tog vi en Taxa til hotellet. Det var marginalt dyrere end at tage toget til Liverpool Station og derefter til hotellet i Chelsea. Chaufføren fortalte at han havde en bror, der var gift med en dansk kvinde og de boede i Skanderborg.

Førstehåndsindtryk af hotellet var nok ikke så godt. Det var meget varmt på værelserne og hotellet var ikke så indbydende. Omgivelserne var dog fine. Der lå en lille park  uden for og området var overraskende stille, når man tænker på, at det lå i det centrale London.

Vi gik en tur i området og spiste bl.a. en spiste en sandwich på en Subway.

Hjemme på hotellet fik vi en blunder og forberedte os på, at finde et spisested for aftenen. Fi fandt restauranten La Pappardella, hvor vi spiste. Jeg fik den mest møre bøf jeg har fået i hele mit liv. Den var kort sagt fantastisk.

På vejen hjem, købte vi ind i en kiosk. nogle "underlige" drikkevarer til drengene -  marsbar drik til Karl, Cream soda til Gustav, samt en flaske vin til Anne og jeg.